Værdigrundlag

Værdigrundlaget i Børnehuset Snekkerstens bygger på ligeværdighed og respekt i alle relationer.

Vi har 2 værdibegreber - Fællesskab, og Dannelse som skal være vores grundsten i værdigrundlaget og til udviklingen af børne- og læringsmiljø med høj fagligt kvalitet.

Hvordan forstår vi kvalitet?

Vi bruger Helsingørs kommune definition på høj pædagogisk kvalitet som tager udgangspunkt i fire samlede forhold:

Livsduelighed, nærværende samspil, børnefælleskaber samt forældresamarbejde.

  1. Livsduelighed: Pædagogisk kvalitet i dagtilbud i handler om at understøtte børn i at blive livsduelige. Dette gøres ved at tage udgangspunkt i børns potentialer og skabe mulighed for, at de progressivt kan tilegne sig de kompetencer, de har brug for, for at indgå i og bidrage til det samfund de er en del af herunder til skole- og uddannelseslivet.

  2. Nærværende samspil: Pædagogisk kvalitet betyder, at børn oplever nærværende samspil. Det er samspil mellem børn og de pædagogiske medarbejdere og børnene imellem. De pædagogiske medarbejderes opgave er at støtte op om og udvikle børns selvinitierede leg og at strukturere pædagogiske aktiviteter, der udvikler og udfordrer børns kompetencer og færdigheder.

  3. Børnefællesskaber: Pædagogisk kvalitet betyder også, at vi betragter det gode børneliv som en selvstændig livsperiode. Det vil sige, at alle børn uanset baggrund indgår i kreative- og eksperimenterende børnefællesskaber, hvor relationer udvikles, og hvor børnene oplever at have indflydelse og medbestemmelse.

  4. Forældresamarbejde: Pædagogisk kvalitet forudsættes af et godt forældresamarbejde. Forældresamarbejde forstås både som det daglige samarbejde om det enkelte barns og børnegruppens læring, udvikling og trivsel samt det formelle samarbejde i bestyrelser mm.

Som medarbejder i Børnehuset Snekkersten skal du være med til, at gøre disse værdier begreber synlige i hverdagen i et tæt samarbejde gennem dialog, åbenhed, handlekraft, loyalitet, fælles beslutninger og feedback.

Hvordan skabe vi høj pædagogisk kvalitet gennem vores værdier.

I Børnehuset Snekkersten udfolder vi vores værdier i, at vi arbejder med det enkelte barn, som en del af fællesskabet. Vi tilbyde børnene en hverdag med positive og udviklingsstøttende samspil, lege og aktiviteter. Vi arbejder med relationen og den inkluderende pædagogiske praksis i centrum, for derigennem at fremme alle børns trivsel, udvikling og læring.

Vi skal forstå barnet og dets handlinger for at kunne hjælpe det ind i fællesskabet. Medarbejderne skal fokusere på den konkrete praksis og være i stand til at ændre og tilpasse situationen for at skabe nye handlemuligheder for det enkelte barn og finder løsninger, der bedst muligt understøtter, at alle børnene forbliver i et fælleskab og ikke ekskluderes.

Vi arbejder med Aktionslæring som metode i vores pædagogiske praksis som er med til at understøtte vores værdier og skaber høj pædagogisk kvalitet.

  • Aktionslæring er en metode der bruges til den gode hverdagspraksis og alle de situationer, hvor den pædagogiske kerneydelse er i spil.

  • Aktionslæring som metode lægger op til, at pædagogerne eksperimenterer med deres praksis så de kan bryde med handlemønstre og rutiner.

Børnehuset Snekkerstens model for Aktionslæring.
Pædagogerne skaber en forundring gennem en praktisk fortælling som bliver til en refleksion.
Børnehuset Snekkersten Spørge/refleksion guide:

1. Hvordan kan situationen ses fra forskellige perspektiver?

a. Barnets/børnenes perspektiv.
b. De(n) voksnes perspektiv
c. Fællesskabets perspektiv.
d. Forældreperspektiv

2. Hvilke dilemmaer opstår i situationen og hvordan opleves de ud fra de forskellige perspektiver.
3. Giv så mange bud på idéer til handlingsalternativer som muligt.

Når vi har stor fokus på lege og læringsmiljøer som en pædagogiske tilgang Skabes der høj pædagogiske kvalitet. Derfor er vores pædagogisk tilgang til vores lege og læringsmiljøer er inspireret af Howard Gardners anerkendende tankgang og teorier om De mange intelligenser som tager udgangspunkt i at børnene har forskellige intelligenser og et menneskesyn, hvor der haves en positiv og anerkendende tilgang til barnet.

Howard Garder mener, at intelligens læres og udvikles hele livet, og at vi alle har særlig præferencer for, hvilke måder vi bedst lære på. Han mener ligeledes, at vores intelligenser påvirkes gennem hele livet, dels igennem den kultur man opvokser i og dels de betingelserne der er i ens omgivelse.
Howard Gardner mener, at alle er i besiddelse af forskellige evner og potentialer og alle evner og potentialer er lige vigtig - noget er man god til og noget man er knap så god til.
I alt sin enkelhed handler det om at tage udgangspunkt i det barnet kan og at tænke positivt. Være ressourcefinder — ikke fejlfinder.
Pædagogerne skal ser barnets muligheder frem for begrænsninger, — For alle børn kan noget - og når barnet har mulighed for at udvikle og dyrke sine styrkesider, giver det selvtillid, gå- på — mod en nysgerrighed og lyst til at kaste sig over det som er en udfordring mener Howard Gardner.
Howard Gardners deler menneskets intelligens op i otte områder Kropslig, logisk/matematisk, sproglig, rumlig/visuel, musikalsk, personlige, social, naturalistisk og siger at menneskets evner er mangesidige og alle har evner inden for de forskellige områder, men at nogle områder er mere udviklede end andre — nogle er født musikalske eller som fødte akrobater, mens andre er mere til avancerede matematiske problemstillinger eller er særlige menneskekendere.

                                      
Det er ud fra denne teori og menneskesyn, at vores pædagogik om læringsstile og læringsmiljø udspringer, da det handler om at stimulere læring igennem mange kanaler.

 

 

 

Den Voksnes rolle i Børnehuset Snekkersten.

Når vores værdier og kvalitet foldes ud i hverdagen, forgår Den voksens pædagogiske arbejde i og omkring den nærmeste udviklingszone og læringsrum.

Den nærmeste udvikling zone:

Pædagogerne skal gennem iagttagelser se hvad barnet kan på egen hånd og hvad barnet kan under støtte og vejledning.

Pædagogen skal sikre en balance mellem udfordring og tryghed for det enkelte barn og sikre at barnet får opfyldt individuelle behov i balance med fællesskabets behov.

Da Vi arbejder med Den anerkendende pædagogik, befinder den voksne sig i børnehøjde: lytte til børnene og lære børnene at lytte og respektere alle.

Det betyder:

  • Den voksen er eksperimenterende, nysgerrige, undrende og interesserede og spørger ind til barnets oplevelser

  • Den voksen aflæse barnets behov, skabe trygge rammer, være nærværende og udvise omsorg for det enkelte barn

  • Ved konflikter mellem børnene, indtager Den voksne forskellige positioner alt efter situationen. Den voksen inddrager børnene og lærer dem at udtrykke deres følelser og oplevelser overfor hinanden.

  • Den voksen er optaget af børns selvhjulpenhed, og skal skabe rammer, der udfordrer børnene og giver barnet lyst til at udvikle selvhjulpenhed. Når børnene får succesoplevelser og det italesættes for dem, øges lysten til at udvikle større selvstændighed. Den voksne skal være øjenåbner for nye muligheder.

  • Den voksne skal udtrykke sig klart og være tydelig i sin kommunikation. Skal og må ikke være belærende, men vejledende og støttende.

Læringsrum:

Læringsrummene foran, ved siden af, bagved er alment begreber i den pædagogisk diskussion. Børnehuset Snekkersten er inspireret af den engelske sociolog og lingvist Basil Bernsteins som har en teori - At når pædagoger beskæftige sig med læringsrum handler det om, at man som pædagog forholde sig til hvilke læringsrum man skal/kan befinde sig i når man skal formidle viden til børn i den pædagogisk praktisk.

 De 3 læringsrum.

  1. Det første læringsrum:

I det første læringsrum går pædagogen foran, fordi pædagogen har en vide som skal formidle videre — pædagogen har et mål med aktiviteten og guider

  1. Det andet læringsrum:

    I det andet læringsrum har pædagogen en støttende rolle i barnet/ børnenes initiativer og hjælper kun lidt.

  2. Det tredje læringsrum:

l det tredje læringsrum er det barnet/børnene der er i fokus. Barnet har nu selv redskaberne til at løse og klare tingene/ opgaven selv og pædagogen går derfor i baggrunden og stille sig bagved.