Sangglad

Børnehuset Snekkersten er med i Projekt Sangglad. Projektet skal udvikle institutionen og skabe en stærk kultur omkring sang og musik. Vi bliver gennem forløbet certificeret som sangprofilbørnehus. Institutionen samarbejder gennem projektet med en sangkonsulent, som vil opkvalificere vores sangpædagogiske profil. 

Børn bliver glade af at synge. Både for sig selv og i flok bidrager sang og musik til trivslen. Der er samtidig evidens for, at sang og musik bidrager med et stort udviklingspotentiale, når det drejer sig om tidlig læring. Især i forhold til sprogudvikling, selvregulering og social inklusion.